Læreplaner

Rapport 2017

Data om institution/pulje

Institutionens navn: Sydvestmors børnehave og vuggestue   Adresse: Næssundvej 325   Telefonnr.: 97761299   Mailadresse: bhvg@outlook.dk   Hjemmeside: www.svmbv.dk   Antal pladser, børnesammensætning/alder: 0 – 3 = 20 børn – 3 – 6 år = 52   Personalenormering: 453,1 timer   Åbningstid: 54 timer

Kort beskrivelse af værdigrundlag, særlige forhold (udegruppe, dyrehold eller lign.) fysiske rammer, organisering af børnegrupper, evt. lærings- og udviklingssyn, m.v.

Vi ser barnet som et kompetence barn, som er udrustet med perceptuelle, emotionelle, kognitive og sociale kompetencer. Barnet er aktiv deltager af egen udvikling – gensidig proces i relation med andre individer Fællesskabet i fokus – alle skal have mulighed for deltagelse i fællesskabet. Tager udgangspunkt i det enkelte barn – fokus på kompetencer. Barnet er ligeværdigt, men ikke lige – fokus på magtforhold. Skabe helhed for barnet – dobbelt socialisering – forældrearbejde. Arbejder i hverdagen med læreplans temaerne.                      

Politikker og informationsmateriale- og kanaler m.m.

Sæt X for ja Div. materiale m.m. Årstal for sidst redigeret
X Pædagogisk læreplan vuggestue  
X Pædagogisk læreplan børnehave  
X Årshjul med div. aktiviteter og arrangementer.  
X Børnemiljøvurdering.       
X Virksomhedsplan.  
X Beredskabsplan.  
X Forældrepjece.  
X Hjemmeside  
X Facebook  
x Omsorgsplan if. med dødsfald, ulykker, alvorlig sygdom m.m. (børn/forældre og personale)  
X Kostpolitik.  
  Mobbepolitik.  
X Alkohol- og rygepolitik.  
  Personalet deltaget i brandkursus.     
x Personalet deltaget i førstehjælpskursus.  
x APV  
X Medarbejderudviklingssamtaler  
X Samtykke fra forældre til befordring/kørsel, videooptag/foto af børn m.m.  
x Legepladseftersyn  
  Andet  

Pædagogiske læreplaner

Her beskrives institutionens evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer:

Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår.

Beskrivelse af jeres evalueringspraksis – herunder hvem, hvordan og hvor ofte m.m.

Hver gruppe udtænker et (projekt) indenfor det læreplanstema vi arbejder med, vi arbejder med hvert tema i to måneder. Evaluering foregår på vores månedlige stuemøde, og løbende under hele processen.      

Alsidig personlig udvikling

Småbørnsgruppe Børnehavegruppe
Evalueringsresultat De voksne oplever, at barnet udviser opmærksomhed på og forståelse for andre individers humør, tilstedeværelse og kropssprog. Barnet kommenterer, når et andet barn er ked af det, sur eller glad, samt sammenligner dette med egne personlige erfaringer. Barnet spørger til andre individers manglende tilstedeværelse, og søger svar på fraværet. Barnet udfører, uden opfordringer fra den voksne, opgaver og rutiner i dagligdagen. Barnet kalder begejstret på andre eller henvender sig fysisk til dem for at inddrage dem i deres leg eller aktivitet. Barnet formår at indgå i konflikter med andre individer uden at mærke en større fortvivlelse og frustration. Barnet kan selv udføre opgaver og gøremål, og får følelsen af succes.     Vi oplever at, det enkelte barn får mere mod på at fortælle ex i samling, hvor det før måske var meget kortfattet, eller kun i mindre grupper barnet havde lyst til at ytre sig. Børnene har fået større bevidsthed om at trøste og hjælpe hinanden hvis der er nogen der er kede af det, eller der er noget der er svært for den enkelte. Vi oplever, at barnet bliver bedre til at sige til og fra i ex legerelationer og kender egne grænser.  
Nye mål Barnet udviser nysgerrighed og er selv opsøgende i forhold til aktiviteter. Barnet er aktiv deltagende i daglige gøremål.     Barnet udviser nysgerrighed og er selv opsøgende i forhold til aktiviteter. Barnet er aktiv deltagende i daglige gøremål.    

Sociale kompetencer

  Småbørnsgruppe Børnehavegruppe
Evalueringsresultat De voksne oplever, at barnet danner relationer med andre individer i fællesskabet og indgår i sociale lege med andre jævnaldrende. Barnet benytter andres selskab i fælles lege. Barnet begynder på egen initiativ at kontakte andre individer og reagerer også på andres henvendelser. Barnet formår at modtage, afgive hjælp, samt yde omsorg for andre. Barnet kan selv sige fra overfor andre i konflikter eller give afkald på konfliktens indhold. Barnet kan kode andres kropslige og sproglige signaler og agere derefter. Barnet kan begyndende vente på tur i opgaver og aktiviteter.     Vi ser at barnet indgår i fællesskabet og gentagende gange aktivt søger de andre børn og ligeledes viser interesse for at danner nye relationer.  Vi oplever at børnene i en fælles leg formår at komme frem til en i italesat form for kompromis i forbindelse med uenig i legen og dermed mulighed for at legen forsætter. Vi ser at børnene i ex spisesituationer tager hensyn til hinanden, søger får at få maden sent rundt så alle får, udviser hjælpsom, hvis der er noget der er svært, tilbyder sin hjælp.  
Nye mål At barnet kropslig/mundtligt kan vise hvad dets grænser er. Barnet kan opbygge venskaber og udvikle sig socialt.   At barnet kropslig/mundtligt kan vise hvad dets grænser er. Barnet kan opbygge venskaber og udvikle sig socialt.  

Sproglig udvikling

Småbørnsgruppe Børnehavegruppe
Evalueringsresultat Det opleves, at barnet udviser interesse i at kommunikere med andre børn i sociale sammenhænge. Barnet fortæller beretninger med lyde, ord eller mimik og afventer respons fra andre. Barnet henvender sig mundtligt eller kropsligt til andre individer i fællesskabet og inviterer til aktivitet. Barnet formår at ytre sine behov, ønsker og følelser enten via kropssproget eller mundtligt. Barnet udvikler et større ordforråd og sprogforståelse ved hjælp af italesættelsen af sine og andres handlinger. Barnet siger nye ord, og handler på en besked fra andre individer. Barnet viser store interesse og engagement for dialogisk læsning, rundkreds samt daglig dialog ved bordet.   Vi oplever at barnet får et mere nuanceret sprogbrug og bedre begrebsforståelse og dermed bliver bedre rustet til at indgå i ex rollelege og får mere lyst til at deltage i fortællerunden i samling. Barnet inviterer sprogligt andre børn til leg og bliver bedre til at sætte ord på sine ønsker, følelser og behov i legerelationer og dagligdagen. Barnet begynder at lege med sproget, ex pjatter med rim og remser når vi sidder og spiser. Har fornemmelse for at samme ord kan betyde flere ting og høre/gætte rime ord når vi læser og rimer. Vi oplever at barnet begynder at kan genkende og skrive eget navn på ex tegninger og synes det er sjovt at lege/skrive med de bogstaver man kan.  
Nye mål      At barnet gennem hverdagens aktiviteter får kendskab til skriftsproget. At barnet får begrebsforståelse. At barnet gennem hverdagens aktiviteter får kendskab til skriftsproget. At barnet får begrebsforståelse

Krop og bevægelse

Småbørnsgruppe Børnehavegruppe
Evalueringsresultat Det opleves at barnet bliver mere stabil på ujævnt terræn og søger yderligere at udfordre sin grovmotorik. Barnet formår aktivt og engageret at deltage i hverdagens motoriske udfordringer som f.eks. ved wc -besøg og spisning mm. Barnet kan begyndende koordinere sine bevægelser ved på – og afklædning, gåture samt klatring af stiger og stole. Barnet bruger sine sanser til at opleve og bearbejde spisesituationens indhold. Madens syn, lugt, føle og smag bidrager barnets nysgerrighed. Barnet udviser stor interesse i at smøre egen rugbrødsmad og hælde op fra kanden i glasset. Barnet udvikler sin finmotorik, og øver sig aktivt og engageret i at klippe, klistre, lave perler og spise håndmadder mm. Barnet introduceres langsomt til taktile sanseindtryk ved forskellige aktiviteter, og dette afspejler sig på den sociale arena. Her udviser barnet mere interesse i at nærme sig andre individer, og indgå i flere sociale interaktioner.     Vi oplever at barnet får bedre styr på sine grundbevægelser og dermed får mere mod på og glæde ved yderlige kropslige udfordringer. At barnet i hverdagen er selvhjulpne og selv formår at komme af og i tøj og overtøj, og ser dette som en sejr. Vi oplever at barnet ved bordet i spise situationer er selvhjulpent, formår at smøre sin mad, hælde op fra kander og begynder at spise med kniv og gaffel. Vi ser en positiv udvikling i at kunne finde ro i kroppen og slappe af når vi lytter til afslapningshistorier/musik. Barnet italesætter sanse indtryk i ex spisesituationer eller når vi er ude at gå.  
Nye mål      At barnet lærer vigtighed af daglig hygiejne i forhold til toiletbesøg. At barnet oplever, at det bliver støttet i forhold til renlighed   At barnet lærer vigtighed af daglig hygiejne i forhold til toiletbesøg. At barnet fortsat oplever, at det bliver støttet i forhold til renlighed  

Natur og naturfænomener

Småbørnsgruppe Børnehavegruppe
Evalueringsresultat De voksne oplever barnet som værende nysgerrig på og engageret i årstiderne og naturens skift. Barnet orienterer sig om vejret og spørger begyndende ind til dets tilstand. Barnet deltager aktivt i daglig dialog omkring vejrfænomener, planter og dyr. Barnet udviser stor interesse for brug af uderummet i alt slags vejr, og i brugen af materialer fra naturen. Barnet undersøger de nye muligheder vejrforholdene giver til de forskellige udendørs materialer. 
   Vi oplever at barnet begynder at benævne de smådyr/ planter vi kommer om ved, ved navn. Samt ved hvor det skal kigge, hvis vi leder ex efter bænkebider. Vi oplever at barnet slet ikke kan vente med at få løftet stenen eller pinden og udtrykker sin begejstring over hvilke dyr der findes under disse i dag. Vi ser at det enkeltes barns grænser for at holde og røre de enkelt dyr rykkes. Vi oplever når vi er på turer at barnet ved hvad der er kendetegnet for årstiden og benævner disse.  Barnet giver uopfordret udtryk for sin viden omkring naturen, ex ved hvad der skal til for at træer og blomster kan gro, hvad dyrene, vi ser, hedder og hvilke anvendelses muligheder der er for de natur materialer vi kommer om ved. Kastanje dyr, bladengle, fremragende skydevåben og slangebøsse eller også var det en grydeske. Vi ser at barnet er i stand til at inddrage naturens materiale i leg og benytte sin fantasi til anvendelse af disse. Vi oplever at barnet er bevidst om at man skal passe på naturen og ikke må smide affald.  
Nye mål       At barnet får større kendskab til forskellige naturområder At barnet får kendskab til bål     At barnet får større kendskab til forskellige naturområder. At banet får større kendskab til forskellige bålaktiviteter  

Kulturelle udtryksformer og værdier

Småbørnsgruppe Børnehavegruppe
Evalueringsresultat Det opleves, at barnet deltager aktivt i traditionsmekka og højtider i december måned, hvor det er fokus på julens og nogle af institutionens traditioner. Barnet udviser interesse og nysgerrighed (og lidt æres frygt) for julemanden, julepynten visuelle syn og julegaver mm. Barnet opleves at agere mest effektivt på eget initiativ, når institutionens rutiner og rytmer er genkendelige for det enkelte barn. Barnet deltager engageret og aktivt i kreative aktiviteter. Barnet iagttager dets kreative produkt, og udviser glæde.     Vi oplever, at barnet er aktiv deltagende i de traditionsbundne aktiviteter, der er fokus på i institutionen. Ex julen barnet deltager aktiv og interesseret og dette giver i dagligdagen anledning til flere snakke om traditioner, traditioner der kan variere fra hjem til hjem, hvad får man at spise, hvem pynter juletræet, hvem er i kirke, den dag det er jul osv.  Her får børnene indblik i at der godt kan være forskellige traditioner i det enkelte hjem. Barnet er også optaget af de traditioner der er i institutionen og kan ofte godt huske, hvad vi gjorde sidste år og spørge aktiv ind til, hvornår vi skal ”dette” igen. Vi ser at barnet leger rollelege og klæder sig ud og forestiller sig de er nogle andre. Vi oplever at de efterspørger materialer til at fremstille produkter med, der kan komme rigtig meget ud af toiletruller og tape, hvis bare man får lov at bruge tiden på det. De produkter der fremstilles vises frem med stolthed.  
Nye mål       At barnet oplever en naturlig overgang til børnehaven At barnet deltager i kreative projekter på tværs af huset At barnet oplever en naturlig overgang til skole. At barnet deltager i kreative projekter på tværs af huset
Dokumentation Hvilke dokumentationsformer er der anvendt til at dokumentere læreplansarbejdet? Plancher, udsmykning af vores lokaler, nyhedsbreve til forældrene, børnenes mapper, billeder på Facebook, forældresamtaler, dialoghjulet, årshjul og smittemodel .        

Indsatsområder? Hvis ja – hvilke(n) har I valgt?                           

Småbørnsgruppe Børnehavegruppe
Indsatsområde 2014-2016      
Evalueringsresultat      
Indsatsområde(r) 2016-2018   Styrke samarbejdet på tværs af grupperne.   Styrke samarbejde på tværs af grupperne
Mål At skabe en naturlig overgang for børnene til børnehave.   At skabe en naturlig overgang for børnene til skole.  

Inklusion

Institutionens forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn. Opretter små grupper – omstrukturering på stuerne. Fælles tredje – aktiviteterne      

Hvordan arbejdes der med sikring af trygge og sammenhængende overgange?

Inden opstart i børnehave besøger vuggestuebørnene de sidste par måneder, 1 – 2 gange ugentlig børnehaven sammen med en voksen. Der er løbende skift fra vuggestue til børnehave. Der afholder et overleveringsmøde med børnehaven, forældre tilbydes at deltage. Børn og voksne kender hinanden rigtig godt og det gør overgangen nemmere.   1.april hvert år skifter børnehavebørnene grupperum   Brobygningen til skole foregår primært til vores friskole Sydvestmors. Har vi børn til andre skoler, aftaler vi en overlevering der også. Vi har en aftale med Sydvestmors friskole, og er på besøg i skolen, samt sfo personale besøg hos os. Skolebørnene overgår dertil 1.4.2017 Vi afholder et overleveringmøde sammen med forældre og sfo personale, inden overgang til skole.
 

Børnemiljøvurdering

Dagtilbud skal arbejde med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Et dagtilbuds fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv.

Børnemiljø handler om hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude.

Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling.

For at inddrage børneperspektivet og børnenes stemme laves en børnemiljøundersøgelse senest 1. oktober 2016 og en op følgende børnemiljøundersøgelse på det/de udvalgte temaer senest 1. marts 2017.

Resultater fra børnemiljøundersøgelsen

Resultat af børnemiljøundersøgelsen okt. 2016     Undersøgelsen er udarbejdet i oktober 2016, vi har overbliksrapporten med tabeller og grafer, derudover er vi ikke kommet videre med arbejdet.    
Handleplan med valgte indsatser – beskrivelse af mål, tiltag og tegn          
Hvad viste den op følgende børnemiljøundersøgelse marts 2017? Børnehave: Vores børnemiljøundersøgelse fra marts 2017 ser generel positiv ud. Set ud fra graferne er der nogle punkter vi har valgt og have fokus på. Vi har valgt at have fokus på punkterne 5 – 12 – 14 under det psykiske børnemiljø i vores arbejde med børnene. Vuggestue: Vi har valgt at have fokus på punkt 12 og 23 i refleksionsskema.  
Evt., nye indsatser, tiltag m.m. Børnehave: Med udgangspunkt i læreplanstemaerne vil vi have fokus på: -at barnet for sat ord på hvad det er at drille / ikke drille (guidet i situationen) -at barnet for sat ord på hvornår og hvordan det selv er med til at bestemme, hvad det laver i børnehaven (den daglige samling) -at barnet for sat ord på hvad det er at få skæld ud / ikke skæld ud (guidet i oplevelsen).   Vuggestue:  Med udgangspunkt i temaerne krop / bevægelse og sproglig udvikling vil vi have fokus på: -at barnet får den hviletid det har brugt, gennem små pauser eller ekstra søvn i hverdagen.   Personalet har været på søvnkursus, holdt oplæg om søvn på et forældremøde, ophængt planche om børns søvn.   -at stimulerer barnet ordforråd ved brugt af ordkort og piktogrammer i hverdagen.    

Børns sprogtilegnelse og sprogudvikling

Sprogvurdering juli 2015 – juni 2016

  Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats
  Antal børn:   2016 30 børn 7 børn 4 børn
Antal tosprogede børn: 2016       7 børn  

Evt. tiltag der understøtter børns sprogtilegnelse og sprogvurdering, som er noget ”mere” end jeres daglige arbejde jf. læreplanstemaet: sproglig udvikling – herunder også tosprogede børn                                                                                  

Vi har en sprogansvarlig, som har 4 timer ugentligt til at arbejde fokuseret med de børn, der har behov for det. Det er samme person, som laver alle vores sprogvurderinger.    

Kort beskrivelse af hvordan der arbejdes med ”fart på sproget”, herunder organisering, antal grupper, voksne m.m.

       

Hygiejne

Hvad gør I for at opretholde og sikre en god hygiejne blandt børn og personale ved pusleplads/toiletbesøg, spisesituation? Dagligt, – håndvask ved måltider toiletbesøg. og bleskift Afspritning af puslepuder og toiletter. Underlag ved skiftning Rengøring til middag.        
Udluftning, hvor ofte? Hver dag      
Sengetøj i barnevogne/sove rum – hvem og hvor ofte skiftes det? Forældre opfordres til at skifte sengetøj en gang månedligt      
Brug af seler i barnevogn? Ja      
Hvor står barnevognene/sengetøj om natten? Koldt rum – indenfor      
Hvor ofte vaskes legetøjet af? 2 gange om året til arbejdsdage ellers efter behov      
Er der dyr i ordningen? I hvilket omfang er det sammen med børnene? Bevidsthed om renlighed? Nej

Spisesituation

Hvordan foregår spisesituationer, herunder organisering af børn og voksne, normer og holdninger til mad og måltider, kostpolitik m.m.
Vi har fuld forplejning. Vi har en køkkendame som varetager al forplejning. Børnene bliver tilbud en sund, varieret og ernæringsrigtig kost.   Vi deler børnene op i små grupper når vi spiser, træner med kniv og gaffel og smører selv. Har normer omkring, at man venter på at alle er klar, rydder op efter sig selv, når man er færdig, sætter på rullebord osv. alt efter alder og formåen Børnehavebørnene spiser ofte deres eftermiddagsmad ude på legepladsen.  

Forhold omkring personalet

Antal pædagogisk personale, herunder timetal, uddannelse (pædagog, PGU, PAU, medhjælper, studerende, tilskudsperson elle andet) Fx pædagog/37t.

1. 2. pædagog / 35 t. 10. PGU / 30 t.
2. pædagog/ 34 t. 11. medhjælper / 30 t.
3. pædagog / 32 t. 12. 3 medhjælper / 25 t.
4. 2 pædagog / 30 t. 13. medhjælper / 20 t.
5. pædagog / 25 t. 14. medhjælper / 18 t.
6. studerende / 32 t.. 13.
7. leder / 37 t.   14.  

Vikarmulighed ved sygdom og ferie

Gode muligheder, der indkaldes vikar efter behov, i forbindelse med sygdom og ferie.    

Værdier der vægtes i personalesamarbejdet

Fokus på forskelligheder, kommunikation, aftaleloyalitet, rummelighed, ejerskab, daglig kontakt blandt personalet i hele institutionen. ”Rød tråd i hele huset”    

Forældresamarbejde

Institutionens værdier og principper for forældresamarbejdet / – inddragelse.

Fokus på det ”hele barn” – vigtigheden i et fælles grundlag om barnet Gensidig respekt Den daglige kontakt, forældresamtaler, forældremøde, arbejdsdage, arrangementer m.m.  

Hvordan opleves informationsniveauet samt formidling og inddragelse i forhold til relevante oplysninger, tiltag m.m. imellem forældre og personale?

Vores informationsniveau er meget omfangsrigt, vi informerer via månedlige nyhedsbreve, whiteboardtavler, personlig kontakt og Facebook. Nye forældre modtager bekræftelse på indmeldelse af deres barn. 2 måneder før opstart modtager forældre et velkomstbrev fra den gruppe barnet skal være i.  

Forældresamtaler – hvor ofte og hvordan?

Ved opstart i institutionen, efter 3 mdr. herefter en gang årligt, og ved overlevering fra vuggestue til børnehave samt overlevering fra børnehave til skole.  

Hvilke arbejdsredskaber anvendes til at give overblik og øje for det enkelte barns progression indenfor læreplanstemaerne, så det udnytter sit læringspotentiale optimalt?

  Dialoghjulet. Tras Smittemodel  

Bestyrelsesarbejde

Værdier og principper der vægtes i det gode bestyrelsesarbejde?

Er bestyrelsens ansvar og opgaver italesat og præciseret i forhold til den daglige leders kompetence og ansvarsområder?

Vores primær værdi og primære mål med vores bestyrelsesarbejde – er alle beslutninger vi tager og kroner vi investerer, skal være med mest muligt udbytte for børnene, med størst mulig respekt for personalet og vores nærområde.  

Bevidsthed om tavshedspligt – hvordan er der informeret og fulgt op på tavshedspligten blandt personale og forældre/bestyrelse?

På det først kommende bestyrelsesmøde efter det konstituerende bestyrelsesmøde, gennemgår og underskrives forretningsorden. På denne er det skrevet hvilke opgaver bestyrelsen har i forhold til lederen. Personalet er gjort opmærksom på via deres kontrakt, at de har tavshedspligt.

Hvordan inddrages forældrebestyrelsen i læreplansarbejdet?

I forbindelse med pædagogisk tilsyn, samt pædagogiske dage.   

Ledelse

Hvordan arbejdes med at få fælles forståelse af mål og værdier for institutionens arbejde?

Siden september 2016 er der en gang månedligt på vores fælles p. møder blevet arbejdet med personale trivsel ”Det gode humør”   med udgangspunkt i 4 værdier. Ejerskab – aftale loyalitet – rummelighed – ligeværdighed.  

Hvordan sikres at nye medarbejdere introduceres til husets værdier, pædagogik m.m.?

Nye medarbejder får tildelt en ”mentor” ved ansættelsens start    

I hvilken grad anvendes APVen til at skabe forandringer i institutionen?

Der er skabt fysiske forandringer i forhold til den sidste APV. Der er indkøb nye stole til personale, stiger til barnevognsrummet, solfiltre på vinduerne i vuggestuen og ventilationen er blevet udbedret. Der skal laves ny APV i 2017  

Fremhævelse af styrker/ressourcer som leder/ledelsesteam? Evt. lederuddannelse?

Lederen har mange års ledererfaring, en grundlæggende lederuddannelse samt ugentlig faglig sparring med stedfortræderen.  

Sikkerhed  

Vurdering af om brandsikkerheden er i orden:

(pulverslukker, røgalarmer, brandtæppe, beredskabsplan m.m.)

Brandsikkerhed er i orden. 2 medarbejder har i februar 2017 fået et ”mini” kursus i afprøvelse af vores brandalarm. Der er foretaget kontrol af brandmaterialer november 2016. Brandinspektøren i Morsø Kommune har været her i marts måned og gennemgået vores beredskabsplan med en ansat og lederen. Der afholdes brandkursus for alle ansatte i 2017.  

Vurdering af sikkerheden i de indendørs fysiske rammer. Særlige forhold der kræver opmærksomhed?

Vores vurdering er, at sikkerheden er forsvarlig.    

Særlige procedurer/tiltag for at forebygge ulykker indenfor som udenfor

Børnesikring på vinduer der kan åbnes, ingen snore, Lås på døren ind til vores rengøringsrum. Der er opsat låge mellem vuggestuen og køkken. Særlige ”dreje led” på vores ophængte redskaber i multirummet Ny dør i vores indgang med børnesikret håndtag  

Kvalitet

Undersøgelser viser der er 5 faktorer der er med til at gøre en kvalitetsforskel

(Brenda Taggert et al, 2014, Ole Henrik Hansen 2015)

1. Dagtilbud, der samtænker omsorg og læring – educare

2. Dagtilbud med godt uddannet personale

3. Varme interaktioner

4. Dagtilbud, hvor læring og social udvikling ses som komplementære størrelser – og lige vigtige

5. Dagtilbud, hvor der er et intentionelt læringsmiljø

  1. Hvordan arbejder I med at skabe et læringsmiljø, hvor der er bevidsthed om dimensionerne; omsorg, opdragelse og læring?
Udgangspunkt i det enkelte barn, ansvar for relationen ligger hos den voksen, trygge og genkendelighed rammer.  
  1. Hvordan inddrager I viden/erfaringer fra forskning og nye undersøgelser? Hvordan holder I jer ajour med hvad der rører sig på området og inddrager det i jeres praksis?
I øjeblikket har vi en studerende, som har nogle spændende diskussioner på dagsordenen. Kurser 
  1. Hvordan arbejder I med at udvikle jeres egen relationskompetence og inddrager barneperspektivet?
Ændre på egen tilgang i forhold til barnet. Skaber en ny kontekst. Supervision  
  1. Hvordan arbejder I med at fastholde og udvikle inkluderende miljøer og fælleskaber?
Fokus på barnet kompetence Små grupper. Arbejde med fælles tredje.
  1. Hvordan leder, støtter, guider I børnenes læreprocesser? Er der noget I særligt siger, gør og/eller er opmærksom på?
Opmærksom på de tre læringsrum Udfordre barnet på dets kompetencer Nærværende voksne  
  1. Hvordan sikrer du som leder, at der sker refleksion over praksis og evne til relations dannelse?
Arbejder med reflekterende team og supervision på vores personalemøder.

Evt. afsluttende bemærkninger og indtryk til mødets form og indhold

I forbindelse med lederskift pr. 1. november 2016 og med en ikke tilrettet læreplan i 2016, har lederen i tæt samarbejde med 1 pædagog fra børnehaven og 1 pædagog fra vuggestuen, med udgangspunkt i vores ”gamle” læreplan, diskuteret daglig praksis og herefter beskrevet vores pædagogiske praksis i hverdagen.   Vi glæder os til tilsynsmødet og håber på en spændende og udviklende dialog.

Konklusion

Data om institutionen

Pædagogisk praksis

Personalet

Forældre/bestyrelsessamarbejde

Ledelse

Kvalitet

Anbefalinger

Henstillinger

Dato + underskrift pædagogisk konsulent_______________________________________

Dato + underskrift daglig leder________________________________________________

Dato + underskrift bestyrelsesformand________________________________________