| PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 |
| Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Regional: | Sydvestmors Børnehave og Vuggestue. Næssundvej 325 7960 Karby 97761299 – Børnehaven/ 97762408 – Vuggestuen. sydvestmors@bhvg.dk www.svmbv.dk Mette Bislev Anne Salkvist Øland Vi er en privat integreret institution. |
| Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid | a) 37 børnehavebørn, 18 vuggestuebørn. b) 0-6 årige c) Sydvestmors Børnehave og Vuggestue er et hus med to afdelinger – en børnehaveafdeling samt en vuggestueafdeling. Børnehaven er bestående af 3 aldersopdelte stuer – ”Spilopperne” (2,9-4 årige) , “Papegøjerne” (3-5 årige) og ”Girafferne”(4-6 årige). Grupperne er årgangsopdelt, og der skriftes grupperum- og navn pr. 1 april. Vuggestuen består af to stuer med børn i alderen fra 6 måneder til 2,9 år. “Larverne”, som er de yngste i vuggestuen og “Sommerfuglene”, som indeholder de ældste børn i vuggestuen. d) Mandag-torsdag kl. 6-17, fredag kl. 6-16. |
| Institutionens formål jf. lovgrundlag. | Som privat institution er vi underlagt de samme krav og forventninger som de kommunale institutioner jf. Dagtilbudsloven afsnit II §7. Personalehåndbogen for Sydvestmors Børnehave og Vuggestue fortæller om et fælles reference grundlag, som institutionen sikrer. |
| Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. | Vores institution indeholder velfungerende vuggestue- og børnehavebørn med flest udarbejdende forældre. Vi har nogle tosprogede børn og forældre. |
| Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) | I vores pædagogiske praksis arbejder vi med at anerkende og se på barnet som et individ med perceptuelle, emotionelle, kognitive og sociale kompetencer. Vi oplever barnet som en aktiv bidrager i egen udviklingsproces, hvor udvikling opstår i gensidige relationer med andre børn og voksne. Derfor vægter vi også børnefællesskaberne højt i vores pædagogiske praksis, da disse er vigtige og afgørende for det enkelte barns trivsel og udvikling. Vi har fokus på at skabe muligheder for deltagelse i fællesskabet (inklusion) bl.a. gennem et fælles tredje. Vi er nærværende og omsorgsfulde voksne, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og fokuserer på barnets ressourcer og kompetencer. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i ICDP, som er en relations- og ressource orienteret pædagogik. Det vil sige, at vi har fokus på det, barnet kan (barnets ressourcer) og på vores samspil med barnet (vores relationer). Vi betragter barnet som ligeværdigt i relationer, men ikke altid lige. Vi er på denne måde bevidste i vores praksis om magtforhold, der er på spil i alle relationer. Den voksne har altid ansvaret for relationen. Vi lægger stor vægt på at skabe en helhed omkring barnet (dobbeltsocialisering), så derfor har vi stor fokus på et godt forældresamarbejde. På denne måde skaber vi de bedste forsætninger og betingelser for barnets trivsel og udvikling. Vi arbejder i løbet af året med læreplantemaerne, hvor vi planlægger forskellige pædagogiske aktiviteter, så vi kommer omkring alle 6 læreplantemaer. Alsidig personlig udvikling – her har barnet plads til at udfolde egne kompetencer og potentialer. De er værdifulde deltagere i fællesskabet. Indenfor institutionens tygge rammer udfordres barnets robusthed, som gør at barnet kan håndtere de udfordringer, der kan opstå i relationerne med andre individer. Barnet skal opleve et miljø af tryghed, nysgerrighed og omsorg, der gør det i stand til at udvikle engagement og livsduelighed. Sociale kompetencer – barnet skal have mulighed for at danne relationer til andre mennesker. Det er i fællesskabet med andre individer, at barnet opnår en betydning og styrke, der giver mulighed for at give og modtage anerkendelse fra andre. Gennem sociale fællesskaber udvikler barnet empati, relationer samt demokratisk dannelse. Kommunikation og sprog – en god sproglig udvikling er en grundlæggende forsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Vi giver dem mulighed for at udvikle deres sprog i dagligdagsaktiviteter, samtaler, sproggrupper samt gøre dem nysgerrige i forhold til tegn, symboler og bogstaver. Krop, sanser og bevægelse – her har barnet mulighed for at udvikle dets fin- og grov motoriske kompetencer med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin. Gennem forskellige krops-og bevægelsesmuligheder skabes bevidsthed og fortrolighed om kroppens funktioner, muligheder samt sansestimuli. Natur, udeliv og science -vi bruger naturen i vores pædagogiske praksis til at bidrage til barnets følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Der skabes en forståelse for den natur, barnet lever i og har ansvar for. Gennem erfaringer med naturen udvikler barnet nysgerrighed og lyst til at udforske og undersøge naturfænomener samt opbygge en begyndende matematisk forståelse. Kultur, æstetetik og fællesskab – barnet finder i mødet med andre sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Barnet udfoldes til at blive nysgerrig og forstående på forskellige leve– og væremåder. Vi vægter desuden højt, at der er struktur i hverdagen, da det giver en overskuelighed for barnet i hverdagen, og på denne måde skaber mere overskud og ro for barnet til også fordybe sig i hverdagens spontanitet. |
| Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) | Leder, pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, køkkenassistent og frivillige fra lokalsamfundet. |
| Praktikvejlederens kvalifikationer: | Pædagogisk grunduddannelse: x |
| PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Anne Salkvist Øland | |
| Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: | Vi har mulighed for at samarbejde med PPR; talepædagog, sundhedsplejerske, samt et konsulentteam bestående af psykolog, sagsbehandler, sundhedsplejerske mfl. |
| Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: | Vi forventer at den studerende opfylder de generelle krav, der er til alle medarbejdere omkring at møde til tiden, regler for rask/syge- melding samt overholdelsen af tavshedspligten. Der vil blive indhentet en straffe- og børneattest ved ansættelsesstart. |
| Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? | I 2. og 3. praktik forventes der, at den studerende kan være alene i ydertimerne, da de indgår i normeringen og dermed også i arbejdsplanen. Der vil være andre tilstede i huset sammen med den studerende. Den studerende vil i alle praktikker kunne tage del i både vuggestue- og børnehaveafdeling. |
| Øvrige oplysninger | Den studerende er med i madordningen i institutionen, hvor den studerende tilbydes et pædagogisk måltid sammen med børnene. Vi forventer at den studerende deltager i personale-, stuemøder og andre personale pædagogiske tiltag. På personalemøder vil den studerende have sit eget punkt på dagsorden. Ved praktikstart skal den studerende have lave en skriftlig præsentation med billede til ophængning i institutionen. For at gennemføre vejledning forventes det, at vejlederen fra praktikkens start får adgang til den studerendes arbejdsportofolie, og at dagsorden til vejledning befinder sig skriftlig dagen før. |
| Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. |
| Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X – Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik x Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik |
| Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? x 1) Kreative udtryksformer. x 2) Natur og udeliv. x 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. |
| Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) | ||
| Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. | ||
| Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) |
| praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, | anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige op- gaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, | Den studerende får mulighed for at indgå og bidrage til det pædagogiske arbejde med læreplanstemaerne, som er et lovkrav, alle institutioner er underlagt og skal arbejde med i deres daglige praksis. Den studerende vil have mulighed for at få et begyndende kendskab til ICDP. Den studerende kan i samarbejde med vejleder tilrettelægge og evaluere processer og projekter indenfor læreplanstemaerne. |
| målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, | målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, | Den studerende bliver i institutionen bl.a. præsentereret for SMTTE-modellen, som er et arbejdsredskab, der kan benyttes til at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske tiltag i praksis. Den studerende har mulighed for at deltage i og bidrage til dokumentationen af de pædagogiske læreplanstemaer i dagligdagen. |
| evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og | dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder | Der skabes mulighed for, at den studerende via et godt kollegialt samarbejde kan udvikle |
| reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og | sin selvstændighed, ansvarlighed samt initiativ tagen i det daglige pædagogiske arbejde. Den studerende tager aktiv del i forældresamarbejdet og relations dannelser med børn og kollegaer i institutionen. Det vægtes højt i institutionen, at der skabes tid og rum til den studerendes undren og refleksion over egen og andres praksis. | |
| såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. | anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. | Den studerende kan inddrage sin viden fra sundhedsundervisningen om sundhed og sundhedsfremme til at tilrettelægge en pædagogisk aktivitet i praktikken. Institutionen har en køkkendame ansat i køkkenet, der kan spørges til råd, samt en kostpolitik, der fortæller om institutionens holdninger til kost. Den studerende vil i vejledningen blive inddraget i samt informeret om sikkerhedsmæssige og hygiejniske tiltag i institutionen. |
| Angivelse af relevant litteratur: | Det aftales til vejledningstimerne angående relevant litteratur. Det forventes at den studerende har orienteret sig om de pædagogiske læreplantemaerne samt praktikbeskrivelsen. Personalehåndbogen vil blive fremvist ved praktikstart. | |
| Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden | Der snakkes løbende under praktikken om, hvordan der arbejdes med kompetencemålene til vejledning. Inden 2/3 af praktikperioden tages der en snak om, hvad der evt. mangler af målene, og hvordan der skal arbejdes videre med disse, så de indfries inden praktikkens afslutning. |
| Der tages en snak om den studerendes læringsudbytte har været indtil nu. Den afsluttende evaluering og endelige indstilling, finder sted til en vejledning, hvor den studerende oplyses om vejlederens evaluering. Dels på skrift, men også som mundtlig gennemgang. | |
| Organisering af vejledning: a)Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b)Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c)Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? | a)På grundlag af praktikstedbeskrivelsen og uddannelsesplanen samarbejder den studerende og vejlederen i starten af praktikken om, hvordan de forskellige kompetencemål kan udarbejdes og udføres. Hvilke forventninger den studerende har til praktikken, hvilke forventninger praktikstedet har til den studerende, samt hvilke muligheder der er for vejledning og udførelsen af det pædagogiske arbejde. b)Den studerende har ansvar for, at der bliver udarbejdet en dagsorden til hvert vejledningsmøde. Der er vejledning 1 time ugentlig på en fast ugedag. Vejledning kan enten foregå med vejleder eller anden relevant fagperson/kollegaer med en specifik viden indenfor forskellige områder (motorik, ledelse, sprog etc.), som der kunne have værdi i forhold den studerendes læring i praktikken. c)Arbejdsportfolio inddrages i vejledningstimerne, hvor vi forventer, at den studerende bruger sit praktikdokument til at samle relevant materiale, teori, viden og refleksioner over egen og andres praksis. |
| Den studerendes arbejdsplan: | Arbejdsplanen bliver udleveret eller tilsendt inden praktikopstart samt tavshedspligt, ansættelsespapir mm, der skal underskrives. |
| Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) | Den studerendes arbejde med kompetencemålene drøftes løbende til vejledning. 2/3 udtalelsen tages op med den studerende inden mødet med uddannelsesstedet. Den studerende vil altid være informeret, hvis vejlederen finder praktiksamarbejdet problematisk. Dernæst kan lederen inddrages. Uddannelsesstedet kontaktes, hvis der er bekymring og der skønnes, at det er nødvendigt at kontakte uddannelsesvejleder. Vejlederen fra uddannelsen kan indkaldes til et møde sammen med den studerende med henblik på nærmere drøftelse af bekymringer, samt for at lægge en plan for resten af praktikforløbet. Hvis den studerende har problemer undervejs og ikke kan tale med vejleder, kan den studerende altid kontakte leder og/eller uddannelsesstedet. |
| Uddannelsesplan 2. praktik – Dagtilbudspædagogik | ||
| Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 05-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. | ||
| Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. | ||
| Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | |
| Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) | ||
| det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, | tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, | Den studerende tilegner sig viden om børns udviklingstrin i alderen 0-6 år, og kan identificere børn med særlig behov. Det pædagogiske personale tager udgangspunkt i det enkelte barn, og målretter pædagogiske aktiviteter samt har fokus på barnets ressourcer, forudsætninger og kompetencer i dagligdagen. Institutionen arbejder bl.a. med Tras, Trasmo og Dialoghjulet med udgangspunkt i, at danne et overblik over, hvor det pædagogiske personale kan styrke og støtte barnets kompetencer og potentialer bedst muligt i fællesskabet. På denne måde kan barnet får dannet positive og nærværende relation dannelser med andre individer. |
| samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, | skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, | Alle børn skal have mulighed for at indgå i sociale relationer, da det er i samspil med andre individer, børn udvikler sig. Der arbejdes, gennem forskellige pædagogiske tiltag, med at skabe muligheder for alle børns deltagelse og udfoldelse i fællesskabet uanset udviklingstrin, særlige behov, indbyrdes relationer samt kompetencer. ”Det fælles tredje” benyttes meget i den pædagogiske praksis, da dette skaber en fælles interesse blandt børnene, og et samarbejde, hvor alle kan hjælpe til og have en værdifunktion i fællesskabet. |
| dialog og professionel kommunika- tion, | kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, | Den studerende har et fast punkt på dagsorden til personalemøder, hvor de har mulighed for at fortælle om deres overvejelser om kompetencemål og refleksioner over egen og andres praksis. Den studerende kan få mulighed for at deltage sammen med vejleder til en forældresamtale. Den studerende tager del i den daglige forældrekontakt, da dette samarbejde er med til at fremme barnets trivsel og udvikling. Den studerende har mulighed for at deltage i sproggrupper med børn i samarbejde med den sprogansvarlige i institutionen. |
| leg, legeteorier og legekulturer, | rammesætte børns leg, | I vejledningen kan der diskuteres relevante legeteorier om hvordan, der kan støttes børnene i deres leg, og hvordan legen folder sig ud i fællesskabet. Hvordan sættes forskellig legerelationer sammen, eller om der kan opstå nye lege og relationer, hvis rammerne ændres lidt i institutionen. Hvordan de voksne kan indgå i legen sammen med børnene for at støtte dem i deres sociale udvikling. Der vil være mulighed for at afprøve teorierne i praksis. |
| kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og | målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og | Disse læringsrum er alle nogle institutionen vægter i den pædagogiske praksis og som også afspejler sig i vores fysiske rammer. Den studerende får mulighed for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere forskellige forløb. Vi har både et mulitirum med mange remedier til motorikken, store og gode udenoms arealer og legepladser samt inde arealer, hvor der er plads til kreative og æstetiske udfoldelser til rådighed. |
| omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. | tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. | Den studerende kan få mulighed for at identificere sundhedsmæssige og sociale problemstillinger, formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil, samt bidrage med dem til praksis. Dette kan ske i samarbejde med ernæringsassistenten i institutionen. |
| Angivelse af relevant litteratur: | Det aftales til vejledningstimerne angående relevant litteratur. Det forventes at den studerende har orienteret sig om de pædagogiske læreplantemaerne samt praktikbeskrivelsen. Personalehåndbogen vil blive fremvise ved praktikstart. | |
| Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden | Der snakkes løbende under praktikken om, hvordan der arbejdes med kompetencemålene til vejledning. Inden 2/3 af praktikperioden tages der en snak om, hvad der evt. mangler af målene, og hvordan der skal arbejdes videre med disse, så de indfries inden praktikkens afslutning. Der tages en snak om den studerendes læringsudbytte har været indtil nu. Den afsluttende evaluering og endelige indstilling, finder sted til en vejledning, hvor den studerende oplyses om vejlederens evaluering. Dels på skrift, men også som mundtlig gennemgang. | |
| Organisering af vejledning: a)Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for | a)På grundlag af praktikstedbeskrivelsen og uddannelsesplanen samarbejder den studerende og vejlederen i starten af praktikken om, hvordan de forskellige kompetencemål kan udarbejdes og udføres. Hvilke forventninger den studerende har til praktikken, hvilke forventninger praktikstedet har til den studerende, samt hvilke muligheder der er for vejledning og udførelsen af det pædagogiske arbejde. |
| den enkelte studerende?: b)Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c)Hvordan ind-drages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? | b)Den studerende har ansvar for, at der bliver udarbejdet en dagsor-den til hver vejledningsmøde. Der er vejledning 1 time ugentlig på en fast ugedag. Vejledning kan enten foregå med vejleder eller anden relevant fagperson/kollegaer med en specifik viden indenfor forskellige områder (motorik, ledelse, sprog etc.), som der kunne have værdi i forhold den studerendes læring i praktikken. c)Arbejdsportfolio inddrages i vejledningstimerne, hvor vi forventer, at den studerende bruger sit praktikdokument til at samle relevant materiale, teori, viden og refleksioner over egen og andres praksis. |
| Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? | Der forventes, at den studerende er motiveret, har indlevelsesevne og er ansvarsfuld omkring egen læring. I vuggestuen er der daglige løft, som den studerende fysisk skal kunne holde til. Der forventes, at den studerende deltager i personalemøder, stuemøder samt andre relevante møder. Til forbesøget vises den studerende rundt i institutionen. Der snakkes om praktikstedsbeskrivelsen og elementer uddybes gerne. Der forventes, at den studerende har nedskrevet nogle ideer i sit første udkast til sine kompetences mål, og at den studerende har sat sig ind i målgruppen. |
| Den studerendes arbejdsplan: | Arbejdsplanen bliver udleveret eller tilsendt inden praktikopstart samt tavshedspligt, ansættelsespapir mm, der skal underskrives. |
| Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) | Den studerendes arbejde med kompetencemålene drøftes løbende til vejledning. 2/3 udtalelsen tages op med den studerende inden mødet med uddannelsesstedet. Den studerende vil altid være informeret, hvis vejlederen finder praktiksamarbejdet problematisk. Dernæst kan lederen inddrages. Uddannelsesstedet kontaktes, hvis der er bekymring og der skønnes, at det er nødvendigt at kontakte uddannelsesvejleder. Vejlederen fra uddannelsen kan indkaldes til et møde sammen med den studerende med henblik på nærmere drøftelse af bekymringer, samt for at lægge en plan for resten af praktikforløbet. Hvis den studerende har problemer undervejs og ikke kan tale med vejleder, kan den studerende altid kontakte leder og/eller uddannelsesstedet. |
| Uddannelsesplan 3. praktik – Dagtilbudspædagogik | ||
| Område 4:Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. | ||
| Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. | ||
| Vidensmål: Den studerende har viden om | Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) | |
| Færdighedsmål: Den studerende kan |
| samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, | identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, | Der arbejdes med pædagogiske læreplaner i den daglige praksis, hvor der udarbejdes forskellige projekter for hvert tema. Projekterne udføres og dokumenteres i praksis bl.a. ved hjælp af SMTTE-modeller, plancher, billeder, videoer mm. Der arbejdes også med andre pædagogiske og samfundsmæssige emner, som sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger, sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn i institutionen, som den studerende kan blive inddraget i. |
| leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, | udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, | Den studerende indgår i og aktivt bidrager til tilrettelæggelsen og organiseringen af de daglige pædagogiske opgaver, hvor bl.a. naturen og kulturopleverser, leg og bevægelse indgår i de pædagogiske aktiviteter. Den studerende har mulighed for at forholde sig til den pædagogiske praksis og stille sig undrende over den, samt at øve sig i metarefleksion – at reflektere over egen praksis, hvor den studerende kan notere nogle af sine refleksioner ned, og disse kan bruges som grundlag for diskussion og vidererefleksion i forbindelse med vejledningen. |
| forandringsprocesser og innovation, | Den studerende kan interviewe eller observere en tværfaglig person eller kollega med en specifik viden om et relevant emne som kan skabe grobund for yderligere forskning af praksis. Den studerende har også mulighed for at lave aktionsforskning og læring i institutionen. | |
| bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, |
| inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, | inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, | Den studerende kan stå for en forældresamtale, hvor vejleder også deltager til forældresamtalen. Samtalen drøftes inden til en vejledningstime. Herved får den studerende en forståelse af forældresamarbejdet og hvordan man sammen med forældrene kan være med til at skabe forandrings- og udviklingsprocesser hos barnet. Der skabes mulighed for nye overvejelser om og pædagogiske tiltag på, hvordan barnets to arenaer flettes sammen, så barnet sikres den bedst muligt trivsel og udvikling. |
| didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og | sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og | Den studerende udformer SMTTE-modellen eller andre didaktiske modeller i forbindelsen med planlagte pædagogisk aktiviteter. Det pædagogiske personale dokumenterer praksisarbejde i flere sammenhænge. Den daglige dokumentation består f.eks. i beskrivelser på tavlen af dagens aktiviteter, billeder på facebook, samt SMTTE-model over større pædagogiske aktiviteter. Der udarbejdes handleplaner, dialoghjul, Tras mm. på børnene, for at evaluere den pædagogiske indsats, så børnene får de bedste forudsætninger for læring, udvikling og trivsel i institutionen. |
| førstehjælp. | udføre grundlæggende førstehjælp. | Undervisning på studiedage |
| Det aftales til vejledningstimerne angående relevant litteratur. Det forventes at den studerende har orienteret sig om de pædagogiske læreplantemaerne samt praktikbeskrivelsen. Personalehåndbogen vil blive fremvise ved praktikstart. | ||
| Angivelse af relevant litteratur: |
| Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden | Der snakkes løbende under praktikken om, hvordan der arbejdes med kompetencemålene til vejledning. Inden 2/3 af praktikperioden tages der en snak om, hvad der evt. mangler af målene, og hvordan der skal arbejdes videre med disse, så de indfries inden praktikkens afslutning. Der tages en snak om den studerendes læringsudbytte har været indtil nu. Den afsluttende evaluering og endelige indstilling, finder sted til en vejledning, hvor den studerende oplyses om vejlederens evaluering. Dels på skrift, men også som mundtlig gennemgang. |
| a)På grundlag af praktikstedbeskrivelsen og uddannelsesplanen sam-arbejder den studerende og vejlederen i starten af praktikken om, hvordan de forskellige kompetencemål kan udarbejdes og udføres. Hvilke forventninger den studerende har til praktikken, hvilke forventninger praktikstedet har til den studerende, samt hvilke muligheder der er for vejledning og udførelsen af det pædagogiske arbejde. b)Den studerende har ansvar for, at der bliver udarbejdet en dagsor-den til hver vejledningsmøde. Der er vejledning 1 time ugentlig på en fast ugedag. Vejledning kan enten foregå med vejleder eller anden relevant fagperson/kollegaer med en specifik viden indenfor forskellige områder (motorik, ledelse, sprog etc.), som der kunne have værdi i forhold den studerendes læring i praktikken. c)Arbejdsportfolio inddrages i vejledningstimerne, hvor vi forventer, at den studerende bruger sit praktikdokument til at samle relevant materiale, teori, viden og refleksioner over egen og andres praksis. | |
| Organisering af vejledning: a)Hvordan tilrette-lægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b)Hvordan og hvor-når afholdes vejledning? c)Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? | |
| Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? | Der forventes, at den studerende er motiveret, har indlevelsesevne og er ansvarsfuld omkring egen læring. I vuggestuen er der daglige løft, som den studerende fysisk skal kunne holde til. Der forventes, at den studerende deltager i personalemøder, stuemøder samt andre relevante møder. Til forbesøget vises den studerende rundt i institutionen. Der snakkes om praktikstedsbeskrivelsen og elementer uddybes gerne. |
| Der forventes, at den studerende har nedskrevet nogle ideer i sit første udkast til sine kompetences mål, og at den studerende har sat sig ind i målgruppen. | |
| Arbejdsplanen bliver udleveret eller tilsendt inden praktikopstart samt tavshedspligt, ansættelsespapir mm, der skal underskrives. | |
| Den studerendes arbejdsplan: | |
| Den studerendes arbejde med kompetencemålene drøftes løbende til vejledning. 2/3 udtalelsen tages op med den studerende inden mødet med uddannelsesstedet. Den studerende vil altid være informeret, hvis vejlederen finder praktiksamarbejdet problematisk. Dernæst kan lederen inddrages. Uddannelsesstedet kontaktes, hvis der er bekymring og der skønnes, at det er nødvendigt at kontakte uddannelsesvejleder. Vejlederen fra uddannelsen kan indkaldes til et møde sammen med den studerende med henblik på nærmere drøftelse af bekymringer, samt for at lægge en plan for resten af praktikforløbet. Hvis den studerende har problemer undervejs og ikke kan tale med vejleder, kan den studerende altid kontakte leder og/eller uddannelsesstedet. | |
| Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) |
| Uddannelsesplan 4. praktik – Bachelorprojektet | |
| Område:Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. | |
| Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. | |
| Færdighedsmål: Den studerende kan | |
| Vidensmål: Den studerende har viden om | |
| identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, | |
| virkefelter for den pædagogiske profession, | |
| identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, | |
| pædagogfaglig udvikling og innovation, | |
| formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, | |
| pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, | |
| inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, | |
| følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, | |
| inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, | |
| nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, | |
| empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og | vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og |
| formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. | |
| opgaveskrivning og faglig formidling. | |
| Institutionens udviklings- og innovationsfelter: | |
| -Legepladsens fysiske indretning -Leg og pædagogens rolle -Inklusion, ressourcepædagogens rolle -Inde arealernes betydning og brug – Multirummets funktion. | |
| Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) | |
| Der udarbejdes relevante informationer til forældre i forbindelse med den eller de temaer den studerende vælger. Her kan der kræves forældre underskrift. | |
| Kontaktperson for den studerende | |
| Afhænger af emne. |