Praktiske informationer
Alt du skal vide om Sydvestmors Børnehave og Vuggestue
På denne side har vi samlet alt relevant indhold til forældre i institutionen samt til dem, der ønsker at vide mere om hverdagen og det praktiske hos Sydvestmors Børnehave og Vuggestue.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.
Åbningstider
Mandag-torsdag: 06.00-16.30.
Fredag: 06.00-16.00
Priser inkl. madordning
Nedenfor kan du se vores priser. Har du flere børn i institutionen, er der søskenderabat. Derudover forærer Borgerforeningen i “De Syv Sogne” tilflytterne en velkomstpakke med en måneds gratis pasning for et barn i Sydvestmors Børnehave og Vuggestue. OBS. Gælder kun for familier, hvor børn ikke allerede er indmeldt i Sydvestmors Børnehave og Vuggestue.
Vuggestue
3.650 kr./md.
Børnehave
2.750 kr./md.
11-måneders betaling
Juli er betalingsfri.
Indmeldelse og udmeldelse i institutionen
Vi inviterer jer til et uforpligtende besøg, hvor I kan hente en indmeldelsesblanket og få et indblik i vores dagligdag. Kom og hør om vores værdier, rutiner og aktiviteter, og få samtidig en rundvisning i vores skønne omgivelser.
Indmeldelse i vuggestuen
Børn kan skrives op til vuggestuen fra fødslen og optages fra de er 6 måneder gamle. Vi gør os umage for at sikre en tryg start for både børn og forældre.
Indmeldelse i børnehaven
Det er muligt at skrive børn op til børnehaven fra fødslen. Vi modtager børn, når de fylder 2 år og 9 måneder, og gør vores bedste for at give dem en blid overgang fra vuggestue eller hjemmet til børnehaven.
Fortrinsret til søskende og internt skifte
Vi vægter familiens samlede behov højt, og derfor har børn med ældre søskende i institutionen fortrinsret. Tilsvarende har børn, der allerede går i vores vuggestue, fortrinsret til en plads i børnehaven.
Udmeldelse
Hvis I ønsker at udmelde jeres barn fra vores institution, skal dette ske med en måneds opsigelse.
En tryg hverdag med et godt forældresamarbejde
For at give dit barn den bedste hverdag i Sydvestmors Børnehave og Vuggestue er det vigtigt for os at inkludere dig som forælder mest muligt. Du har derfor rig mulighed for at sætte dit præg på hverdagen i både vuggestue og børnehave.
Forældrebestyrelse
Vi mener, det giver mening at involvere forældrene aktivt. Derfor sammensætter vi hvert år en forældrebestyrelse, der i samarbejde med vores leder og personale, er med til at drifte institutionen.
Bestyrelsen består af leder, formand, næstformand, HR- og personalerepræsentant, økonomiansvarlig, legepladsansvarlig, marketingansvarlig og sekretær.
Hverdagen i vuggestuen og børnehaven
Vi ønsker at informere og guide jer gennem de vigtigste aspekter af institutionens hverdag, så I kan få et klart billede af, hvordan vi arbejder for at skabe en tryg og lærerig hverdag for jeres børn.
Denne folder er en hjælp til at forstå, hvad der foregår i Sydvestmors Børnehave og Vuggestue, og hvordan vi sammen kan støtte jeres børns udvikling.
